Glæde og taknemmelighed fylder idag

Fejring med champagne

 👣

Jeg er vant til – dagligt og benhårdt – at prioritere min tid og min energi, ud fra princippet: ”Det vigtigste først” samt en skelen til, om det er noget kun jeg kan gøre, eller om der er andre, der ligeså godt kunne gøre det.

Det sidste 1,5 års tid har jeg valgt at prioritere endnu mere benhårdt. Jeg har passet mit arbejde, ja jeg har faktisk øget antallet af fantastiske chefer fra én til to. I processen har jeg valgt at nedprioritere sociale aktiviteter, kreative aktiviteter, kulinariske aktiviteter samt de hjemlige huslige gøremål: Det beklager jeg.

Til gengæld glæder jeg mig over, at have opprioriteret mit eget helbred via hjælp til selvhjælp. Jeg har øget mit kendskab til den menneskelige krop, hvad den kan fortælle os, hvad den har brug for og ikke mindst, hvad den helt naturligt er i stand til, når blot man véd hvad man kan gøre. Og ikke nok med, at jeg har kunnet hjælpe mig selv undervejs – jeg kan nu også noget, som andre mennesker har gavn af.

Og ikke nok med, at jeg har kunnet hjælpe mig selv undervejs – jeg kan nu også noget, som andre mennesker har gavn af.

Mette Lykke-Bøndergaard

Jeg har været på en fantastisk rejse – ikke ud i den store verden – men en anden og spændende verden, som jeg nok aldrig bliver færdig med at udforske. Første stop på rejsen var uddannelsen til Coach. Så fulgte uddannelsen til Kostvejleder og nu kan jeg altså officielt kalde mig Zoneterapeut.

Denne week-end vil jeg derfor lade mig fejre og forkæle, med god samvittighed. For ikke nok med, at jeg er blevet uddannet Zoneterapeut – jeg er også lige fyldt 50 år 🇩🇰

Så NU er det tid til bobler ! 😊